|
Schipperke er en Belgisk race, den har næppe ændret sig
væsentlig i løbet af de sidste hundrede år. Ch. F.
Crousse i Brussel, en af de vigtigste
Schipperke-opdrættere omkring år 1890 giver følgende
beskrivelse af racen: Disse hunde er trofaste, bestandig
opmærksom, pålidelige vogter og elskværdige i omgangen
med kvinder og børn. Den har også en udpræget
forkærlighed for heste og opsøger ofte disses selskab.
Disse hunde er først fuldt udviklede i løbet af deres
tredje leveår; Tæverne er gennemsnitlig mindre og finere
bygget end hanhundene: Skulderhøjden ligger mellem 25 og
33 cm; Yderpelsen er lidt lang og grov og danner en
krave om halsen.
Efter den internationale FCI-standard er ren sort den
eneste tilladte farve, mens andre farver også er
accepteret i enkelte andre lande.
Schipperken har en oprullet hale, det er i dag forbudt
at kupere halerne, men før i tiden skulle de være
haleløse,hvorfor haleløsheden med tiden blev et vigtigt
kendetegn hos Schipperken, ja derom findes der to ganske
vist ubekræftede legender.
Den
ene fortæller, at to skomager fra Crispijn-lavet
regelmæssig deltog med deres hunde i søndagsskuerne for
Schipperkeer, det vender vi senere tilbage til. Begge
hunde bar i starten ganske enkle kobberbeslåede
halsbånd. En søndag viste den ene skomagers hund sig med
et smukt prydet halsbånd, hvorefter den anden skomager
forsynede sin hund med et endnu smukkere og
kunstfærdigere halsbånd. Dette fik den første til at
udstyre sin hund med et sølvbeslået halsbånd. Dette
hidsede den anden sig frygteligt op over, men han
manglede midler til også at udstyre sin hund med et
lignende kostbart halsbånd. I sin vrede indfangede han
sin konkurrents hund og skar halen af den. Sådan dukkede
ejeren af den kuperede hund op igen næste søndag på
Grote plaats i Brussel. Den haleløse Schipperke tiltalte
i almindelighed, og således skulle opdrætterne være gået
over til at dreje halen af hvalpene.
|
|
En
anden verision over den haleløse Schipperkes fødsel
lyder noget anderledes, ifølge den skal en skomager i
1690 i den grad have ærgret sig over nabohundens stadige
tyveri, at han indfangede den og skar halen af den.
Schipperke-vennerne fandt den så forandret hund meget
smukkere end hunden med den lange hale og skar halen af
deres hunde. Hvorvidt man skal tro disse historier, må
stå hen. Et gran af sand er der dog i det:
halekuperingen var i vid udstrækning en modesag.
En
mere praktisk side af sagen formidler Fally, præsident
for den KGL. Schipperke Club i Belgien. Han mener, at
det var skipperne, der første gang kuperede hundene,
fordi en hund uden hale øjensynlig var mindre tilbøjlig
til at vælte rundt med sammenstuvet og opstablet gods på
den trange plads, der var på et skibsdæk.
Hvordan det end er , en kendsgerning er der i hvert
fald, Schipperken har løbet rundt uden hale i mere end
300 år.
Den
14 marts 1888 blev klubben stiftet. Blandt stifterne var
Greven af Beaufort, L. Van der Snickt, dengang redaktør
for tidsskriftet Chasse et Peche V. du Pre, V. Vally og
F. Reusens.
Reusens var vel foruden Ch.F. Crousse den tids mest
betydningsfulde Schipperke-opdrætter.
Han
ejede en lastpram-rute mellem Antwerpen og Brussel, og
på mange af hans pramme gøede en Spitzke. Han selv
opdrættede Schipperke under kennelnavnet Exter. Hans
hanhund Frans, der regnedes som forbilledlig Schipperke
blandt opdrætterne, tjente som model for den første
standard. Frans var tydeligt en stor hund, i hvert fald
må man slutte det ud fra bevarede billeder fra 1889.
Efter Reusens forslag besluttede klubben fremover kun at
lade navnet Schipperke gælde, på tysk lille Skipper.
Ligeledes blev det omdiskuterede navn Spids forkastet
som upassende, fordi det gav anledning til forveksling
med de tyske Spidser.
|
